Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

Eventyrlig ishavsfærd : 26.000 kilometer i åben båd rundt om Nordpolen


Beskrivelse


Forfatterens beretning om en ekspedition i åben jolle rundt om Nordpolen i årene 1999-2008, hvor ekspeditionsdeltagerne kommer tæt på det arktiske folk og oplever den barske, uspolerede natur langs Ishavets kyster.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. nov. 2018

af

af

Sanne Mendel

d. 16. nov. 2018

En smuk og medrivende rejse til vands ved Nordpolen. Kan anbefales til alle som er interesserede i eventyrlige rejser i Arktis.

Forfatter og ekspeditionsleder Anders Bilgram mistede sin ven og næstkommanderende på ekspeditionen, Fredrik Heilmann Lynge, undervejs i arbejdet med denne bog. Undervejs i bogen er der indlagt tekstbokse med nedskrivninger fra Lynge. Målet med ekspeditionen var, at sejle rundt om Ishavet og opleve de arktiske folkeslag. De ville rejse som lokale fiskere og fangere, og bl.a. derfor sejlede de rundt i en jolle med påhængsmotor i stedet for en sejlbåd. Selve ekspeditionen påbegyndtes i 1996 men bogen dækker også optakt for rejsen fra 1995. Herefter følger vi tiden og ekspeditionen frem til 2008. Der er billeder og dagbogsuddrag fra Bilgram undervejs i bogen.

Et meget spændende eventyr, som formidles både levende og personligt. Bogens billeder, og dagbogsberetningerne undervejs, supplerer beskrivelserne rigtig godt.

Ønsker man at læse en anden bog om ishavsfærd i Det Arktiske Hav, så kan bogen Min første ishavsfærd anbefales.