Lad mig starte med at indrømme, at jeg ikke har læst denne bog rigtigt. Forstået på den måde, at jeg p.g.a. en deadline ikke har kunnet følge forfatterens læseanvisning. Bogen består af 46 essays, hvor Dyer tager sit udgangspunkt i et digt eller en aforisme af verdenshistoriens litterære eller filosofiske mestre. Hans anbefaling er så, at man læser ét kapitel om dagen for at give sig tid til at reflektere over teksten, men også at gøre det til dagens projekt at anvende noget af dens visdom. Måske er det derfor, at jeg oplever bogen som lidt af en pose blandede bolsjer. Temaerne er velkendte inden for Dyers optimistiske univers, og det kan ikke undgås, at der ind imellem optræder lidt genbrug fra hans øvrige litterære produktion, men hans evne til at uddrage en slagkraftig pointe er usvækket. Behovet for letlæst hverdagsfilosofi er stadig stor, men da denne udgivelse savner fokus, må man forvente knap så stor efterspørgsel som på hans første bøger.