Anden del af Peter Snejbjergs tju-bang science fiction-historie Exo fortsætter, hvor "Slavernes planet" slap. Den manga-lignende robotforside vil med stor sandsynlighed uden yderligere formidling få bogen til at lande i hænderne på 8-11-årige drenge og piger med smag for fremtids-action.
Anden del af serien indledes med et kort resumé og en præsentation af hovedfigurerne. Dette er en god idé, for selvom bøgerne helst skal læses i rækkefølge, kan man sagtens have glemt plot og personer siden sidst. Toeren fortsætter i højt tempo og effektiv fortællestil. Der er ikke pauser undervejs i kampen mod den grusomme Multron og hans lede hjælpere. Historien er fuld af drabelige våben, tekniske fiduser, hjernekontrol og tydelig skelnen mellem onde og gode. I bedste tegneserie-stil spares der ikke på effekterne undervejs. De markante, enkle stregtegninger - med inspiration fra manga - spiller en hovedrolle i bogen. Slutningen lægger direkte op til en fortsættelse.
At Snejbjerg er en velkendt tegneseriemager skinner tydeligt igennem i denne historie, som har tydelig inspiration fra tidligere perioders sci-fi-tegneserier. Historien ligger i direkte forlængelse af etteren: Slavernes planet.
Anden del af Exo-serien fortsætter med de samme kendetegn, som vi så i etteren: Skabelonagtige figurer og en meget enkel fortælling, som rummer gode, opfindsomme påfund - og så altså en fremdrift, der sørger for at læseren ikke falder i søvn undervejs. Fin og helt uforpligtende underholdning.