BMs tredje samling af kortprosa bekræfter hendes ordekvilibrisme. Men den viser også en forfatter, der er temmelig ligeglad med eller måske helt bevidst fravælger det episke element i sine "historier". For noveller i traditionel forstand er der ikke tale om, og de korteste tekster kunne lige så vel genrebestemmes som lyrik. Det sproglige gear er næsten endnu højere og mere frenetisk og uforfærdet end i de to foregående samlinger Prikken under i'et og Rend mig i generne. Læs bare indledningslinierne til den første tekst "Trefallos": "6 oldpikke i cirklens kvadratur minus 2 saltpikke minus 7 nordpikke plus 2 ordpikke i sydhikke plus 17 haglpikke plus lydfyrstens almægtige altsugende lyspik og limpik gange 14 kimende glasnosser (...) forbandt verdenskussen med Guds roterende fallos". Afhængig af litterære præferencer er man så allerede godt i stødet eller stået af! Men også mere uskyldige og måske lidt dybere begreber som "tanken" er genstand for associative forløb, hvor efter-, bag-, strø- og andre tanker og selve de sproglige (de)konstruktioner er det centrale. De længere og mere elaborerede historier har et bredere anslag, men BMs næsten ustyrlige sprogenergi spærrer for det spinkle fortællespor og lader oftest læseren kold, selv om man kan vælge at se den sproglige spærreild som et spinkelt væv mod sammenbrud. Så er man rendyrket ordfreak er der nok at hente.