Falstaff

"En af de bedste er fra The Met i New York 1995. Den er både scenisk og musikalsk livlig og flot helt efter ønskebogen. Franco Zeffirellis iscenesættelse sprudler, og hans kunstneriske samarbejde med James Levine i orkestergraven er gensidigt inspirerende. Det er ikke blot Levine, som nyder Verdis raffinerede musikalske løjer. Det gør sangerne også ... Helt igennem vellykket".

Read review

"Det hele er på kanten af det overspillede ... Ideerne er til stede, de stritter blot i mange retninger, og de færreste følger Verdis geniale dramaturgi. Værste anke er dog, at alle sangere uden undtagelse overspiller det komiske og bliver i sig selv parodier ... Hertil kommer et temmeligt maskinelt akkompagnement dirigeret af Daniele Rustioni uden megen sans for smidigheden og finesserne i partituret. På den baggrund er det glædeligt med det vokale overskud hos de fleste solister, Først og fremmest Roberto de Candia som Falstaff og Rebecca Evans som Mrs. Alice Ford".

"Denne Falstaff er indbegrebet af Metropolitan Operaen, når den er bedst. Fremragende sangere på række, en spektakulær, flot scenografi, en intelligent iscenesættelse og huset egen dirigent til at styre det musikalske ... En udgave, der når hele vejen rundt, den er medrivende, så meget mere kan man ikke forlange".

"Shakespeares og Verdis Falstaff udspiller sig i Tudor-tidens London, men er rykket 350 år frem til et England i 1950'erne, der er godt på vej til at genvinde livsmodet efter 2. verdenskrig ... og der er mange friske og opfindsomme indslag. Persongalleriet er ... perfekt sammensat, smittende veloplagt - både på det solistiske plan og i ensemblerne ... Desuden demonstrerer sangerne, at de også mestrer skuespillets kunst. I spidsen for det hele står James Levine, der i kvikt og levende tempo styrer gennem løjerne".

"Musikken spiller op ... og det er Michielettos gode greb om operaen, at han lader operahandling og livet på plejehjemmet glide ind og ud mellem hinanden ... selv om der skal tænkes kreativt ... Det er et fantastisk godt sammensunget og spillet hold solister, der varetager dette brogede persongalleri ... Wienerfilharmonikerne spiller suverænt unde Mehta ... Alt går op i en højere enhed".

"It's not a write-off, but it could easily have been much better".

"Eyre's production is worthy, and the cast effective; but ebullience ois at a premium".

"Den italienske instruktør Mario Martone har ladet sig inspirere af 50-året for ungdomsoprøret i '68, så her er Falstaff konge i en baggård omgivet af en blanding af bikere, fredsaktivister og en enkelt hippievært, der sælger tjald til sine kunder. Det er morsomt fundet på, og det fungerer ... Michael Volle er et fund af en selvudleverende Falstaff ... der krydser alle grænser for pinlig optræden og blindt tror på sin egen charme ... ligesom han synger rollen ud med bred klanglig variation ... På kvindesiden markerer Barbara Frittoli sig som en livsens farlig fru Alice Ford parat til at udlevere enhver selvindbildsk mand til gabestokken ... Således hele dette persongalleri, der fungerer som tandhjul i Verdis perfekte komedie".

"Opera choice: Sir John Falstaff, a laid-back boor in leather jacket and jeans, inhabits a grungy world on the fringes of society, hanging out with bikers and tarts on a graffiti-daubed inner-city street corner ... Purists should look away now, but I found this production by Mario Martone tremendous fun ... Volle inhabits the title role with absolute conviction: he is laugh-out-loud funny, his vocal delivery apparently effortless ... Vocally, it seems invidious to single anyone out from such a consistently strong ensemble cast ... A vivid and energetic performance from the Staatskapelle Berlin under Daniel Barenboim rounds off an enjoyable package".