Books / nonfiction for children / undervisningsmaterialer

Familien på dansk, spor 2


Description


Gennem en række interviews præsenteres nogle af de familiemønstre, der forekommer i Danmark og forklarer, hvilke forhold og holdninger der ligger bag de forskellige valg.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 23. May 2001

By

By

Lars Larsen

d. 23. May 2001

Ny - let revideret - udgave af Familien på dansk, 2000. Det fremgår dog hverken af titelblad, kolofon eller forord. Der er tilføjet "spor 2" i titlen og omslaget har skiftet farve. Teksten er blevet strammet op, ord er udskiftet og sætninger udeladt, og 1. udgavens udmærkede litteraturliste er fjernet. Ellers er indholdet det samme: Interviews med 20 vidt forskellige familier. Enlige og par med og uden børn, heteroseksuelle og homoseksuelle, unge, midaldrende og ældre. Bogen giver et godt billede af livs- og familieformerne i dagens Danmark. Der er stof til debat og eftertanke. Bogen egner sig fint til indvandrerundervisning, og indfødte danskere kan også læse den med udbytte. Fortsat en god bog til unge fra 15 år og voksne. Til bogen hører desuden en arbejdsbog og lytte-/taleøvelser på bånd.


The libraries' assessment

d. 23. May 2001

By

By

Hans Radsted (skole)

d. 23. May 2001

Forfatteren har skrevet en lang række bøger om indvandrere og Familien på dansk udgivet i 2000 med samme tema som den foreliggende. Bogen er tænkt til voksne indvandrere, som med udgangspunkt i et traditionelt familiemønster kan have svært ved at forstå kompleksiteten i nutidens danske. Der findes også en arbejdsbog og et bånd med lytte/taleøvelser. I 20 små kapitler møder vi en række mennesker, som har indrettet sig meget forskelligt. Der er den traditionelle kernefamilie, lesbiske kvinder med et barn, den ensomme mand, det blandede ægteskab, det selvvalgte aleneliv, kollektivet, de homoseksuelle mænd, pensionisterne, de fraskilte. Hver historie behandles på 4-5 sider med korte afsnit støttet af sort/hvide fotos. Sproget er let tilgængeligt og skrevet med korte sætninger. Bogen kommer godt rundt om sit emne og vil foruden til sin primære målgruppe kunne bruges i folkeskolens ældste klasser når emnet er levevilkår i Danmark og familiemønstre.