Det er en meget enkel billedbog om at miste en bedstemor. Det er en brugsbog der kan bruges til en snak om døden med de 3-4-årige.
Forfatteren, der selv er illustrator, har senest lavet billedbogen Bo hos mor og bo hos far : mine to hjem, 2012, en brugsbog om skilsmisse. Der er ingen sammenhængende historie, men billeder og udsagn om fx hvad døden er, hvorfor man dør, om man glemmer dem der er døde, hvor man kommer hen når man dør, her gives flere muligheder, og om at savne, alt sammen svar i børnehøjde på de spørgsmål barnet i bogen stiller, da Bedste dør. Teksten er skrevet i korte udsagn og illustrationerne er malet i Melanie Walshs vanlige stil, kraftige stærke farver i en enkel bevidst naivistisk streg, der understøtter og supplerer teksten. Nogle sider har flapper eller udstansede huller. En side har en udstanset kat og selvom papiret er kraftigt virker denne ene side meget sårbar. Forsiden viser portræt af mor og barn, der tænker på Bedste. Bagsideteksten viser bogens anvendelsesmuligheder.
Andre billedbøger til målgruppen om emnet er Lillesøster og Mimmi, 2008 og Bedstefar og Amalie, 2011. De rummer i modsætning til bedømte bog en historie.
Billedbogen er i både tekst og illustrationer en brugsbog til de 3-4-årige der har mistet en bedsteforælder eller stiller spørgsmål om døden. Den er velegnet til samtale, men rummer ingen egentlig historie. Flapper og udstansede huller virker solide på nær en udstanset kat, der til gengæld virker ret skrøbelig.