Bøger / faglitteratur

Fasanen : jagten og kulturen


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. mar. 2001

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 7. mar. 2001

Bogen beskriver fasanens oprindelse fra Grusien/Kina, dens komme til Europa med Jason (ham med det gyldne skind) og de første fasaners ankomst til Danmark i 1562. Derefter følger grundig oversigt over de næste 500 års jagter på fasaner her i landet med et enkelt udblik til udlandet. Indtil midt i 1800-tallet var fasanjagten forbeholdt kongelige, men er i dag for alle og med 7-800.000 nedlagte det mest almindelige vildt. Det skyldes opdræt og udsætning, der bl.a. er en indtægtskilde for mange godser. Denne del af fasanens liv i dag er også en del af bogen ligesom afsnit om fasanens biologi. Levende og interessant fortalt får jægere og andre naturinteresserede en god læseoplevelse og dertil mange informationer fra forfatteren via de mange citater. Bogen er smukt illustreret med gamle stik og nye flotte fotos og er en æstetisk nydelse. Det er andet bind i forlagsserien, hvor Bertel Bavngaards Sneppen (2000) har samme udstyr og samme niveau. Hermed er (kultur-)historien bag to af de danske, jagtbare vildarter grundigt beskrevet. Med de mange interessante oplysninger og det høje faglige niveau i disse første bind i serien, ser jeg frem til bøger om de øvrige vildtarter.


Berlingske tidende

d. 8. apr. 2001

af

af

Niels Houkjær

d. 8. apr. 2001