Forfatteren udgav bl. a. tidligere den biografiske roman: Broder Æsel, 1996, der handler om Den hellige Frans af Assisi. Den nye roman udspilles i Afrika i vores egen tid. Den handler om u-landsudsendingen, Robert, der er udstationeret i en afrikansk lokalitet, Homa Bay. Her beskrives livets gang i glimt for de udsendte vesterlændinge og de lokale med deres forskellige livsbetingelser og traditioner. Roberts ægteskab kuldsejler undervejs, og umiddelbart før hjemsendelse bliver han involveret i en trafikulykke, der får ulykkelige følger for en en ung afrikansk pige. Disse hændelser får også psykologiske konsekvenser for Roberts livsholdning og samvittighed. Ved siden af beskrivelsen af et afrikansk miljø, handler romanen om bistand, hjælp, tilfældets magt og menneskeskæbner. Historien er jævnt og roligt fortalt og let og hurtigt læst.