Books / nonfiction / erindringer

Fem døgn i helvede


Description


Den amerikanske kvindes beretning om et fem døgn langt, mareridtsagtigt fangenskab hos en psykopatisk forbryder, og om hvordan hun overlever og kommer videre med sit liv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Apr. 2005

By

By

Helle Winther Olsen

d. 26. Apr. 2005

Ved frokosttid går Debra ind fra haven og møder sit mareridt: hun bliver overfaldet, voldtaget og bortført af en mand. 5 døgn bliver hun holdt fanget og hører i radioen at voldsmanden har dræbt hendes mand. De 5 mareridtsdøgn udgør indledningen på denne bog, hvis absolutte hovedvægt ligger på "tiden efter" som voldsoffer. Læseren får et meget realistisk indtryk af de forskellige faser af posttraumatisk stresssyndrom et voldsoffer og dets familie gennemlever. Lammelsen og chokket i starten der afløses af angsten, vreden og sorgen. De forfærdelige flashbacks eller genoplevelser af hændelsen der udløses af forskellige mekanismer, og så det at skulle konfronteres med uhyret under retssagen og opleve, at han rent faktisk har en forsvarer. Debras voksne børn er også dybt berørte af drabet på deres far og de mange døgn i uvished om morens skæbne. En brugsbog der vil kunne læses af andre voldsofre, og som for os andre er god at blive klog på, fordi det netop er tiden efter hændelsen der er i fokus. At komme videre efter en voldshændelse er ikke bare noget man gør eller kan uden omgivelsernes massive hjælp og støtte.