Books / nonfiction / øvelser

Fitness - i bedre form på kortere tid


Description


Med fokus på kerneområderne kondition, koordination, styrke og smidighed præsenteres en række nyttige øvelser og tests til at forbedre formen og undgå forkerte øvelser, derhjemme og i fitnesscentret.

Reviews (2)


The libraries' assessment

2007

By

By

Anne Grete Jacobsen

2007

Marina Aagaard er bl.a. træner, livsstilscoach og under navnet Marina Aagaard E. Salminen forfatter til en række bøger om forskellige træningsformer. I bøgerne om fitness og wellness, som supplerer hinanden, giver hun råd om, hvordan man opnår fysisk og psykisk velvære. Wellness er defineret som en tilstand af velbefindende og velvære, et harmonisk liv med velbehag, sundhed og glæde, og at personen er i balance mht. krop, psyke, sjæl og omgivelser. I bogen er der gode råd om, hvordan man opnår wellness med fokus lagt på områderne frisk luft, kost, bevægelse og afslapning og pleje. Det er fx korte omtaler af vejrtrækningsøvelser, bodymind-træning, de fem tibetanere og forskellige former for bade. Fitness går på træning af hele kroppen, hvor formålet er at skabe sundhed og velvære og at forbedre præstationsevnerne. Her er tale om alle former for konditions- og muskeltræning, som fx aerobic, spinning, løb, styrketræning og pilates. Fokus ligger på kondition, koordination, styrke og smidighed. I bogen er bl.a. introduktion til fitnesscentrets maskiner, forskellige træningsmåder og styrketræningsprogrammer, som kan laves der hjemme og andre til fitnesscenteret. Begge bøger er lige til at gå til, de er indbydende og virker motiverende. Ønsker man at fordybe sig i udvalgte emner, vil jeg foreslå, at man går til nogle af bibliotekets mere uddybende bøger.


Udspil

2007, nr. 2

By

By

Steen Bille

2007, nr. 2