Books / fiction for children / fabler

Flere af Jan Mogensens dyrefabler


Description


En prut i junglen: Billedbog. Flodhesten Frede har en sur tante, som altid er efter ham. Men da Frede kommer til at prutte af bar nervøsitet, bliver det til sidst værst for hende selv.
Historien om den forældreløse strudseunge: Billedbog. Den lille strudseunge kommer ud af ægget, netop som forældrene er flygtet for strudsejægerne. Den ved ikke, hvad den skal gøre, men så får den hjælp fra en uventet kant.
De mystiske okapier: Billedbog. Okapiungerne Pipioka og Topi griner af de voksne, når de tysser på dem. Det udløser en lang række begivenheder, der betyder at Pipioka og Topi fanges til en zoologisk have. Mon de slipper fri igen?
Kamilla Kamæleon: Billedbog. Kamæleonen Kamilla er i trodsalderen og vil ikke gøre sig grøn, selvom hendes forældre forklarer, at den farlige boom-slange ellers kommer efter dem. Kamilla må igennem farlige strabadser, før hun finder ud af, at hun bliver nødt til at skifte farve i hvertfald en gang i mellem.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Aug. 2012

By

By

Pia Petersen

d. 17. Aug. 2012

Samling af 4 af Jan Mogensens dyrefabler til de 3-6-årige. Forsiden dækker fint indholdet, da den er prydet af de fire fablers hovedpersoner.

Jan Mogensen står bag rigtig mange udgivelser som forfatter og illustrator. Her møder vi den lille flodhest, som har en forfærdelig mængde luft i maven, så han bliver skældt ud af sin skrappe tante, når han prutter, indtil hun selv slår en kæmpe prut, så skoven skælver. Vi møder også den lille strudseunge, der bliver væk fra sine forældre inden klækningen, så han må lede efter dem. Med hjælp fra især en slange klarer ungen sig hen til sine forældre. Derudover møder vi de to okapiunger, der bliver taget med til en zoologisk have, men bliver så ulykkelige af det, så de bliver sendt tilbage til junglen og deres forældre. Til slut møder vi kamæleonpigen, der ikke vil lytte til, hvad hendes forældre siger, men oplever at det er vise ord, de siger, da hun pludselig står på egne ben.

Denne samling ligner i format Jan Mogensens dyrefabler. Ellers er den seneste fabel der er udkommet for målgruppen Giraffen hvis hals var for kort.

Fin samling af fabler, der er velegnet til oplæsning for de 3-6-årige.