Merete Reinholdt, journalist på Weekendavisen, bevæger sig ikke så langt ud på fantasiens vinger som Ib Michael, men der er lighedspunkter, og det er en flot sproglig og litterær flyvetur for en romandebutant. I København opsøger en journalist en ældre dame, som i sin stue har et billede af tre kvinder. Hvilken forbindelse er der, og hvordan er billedet havnet her? Et digt givet i barselsgave bliver en ledetråd. Journalisten bliver vævet ind i en masse historier, der bringer os tilbage til begyndelsen af 1800-tallet nemlig til den franske feminist og forfatter Flora Tristan (1803-44). Hun var uægte datter af en rig peruviansk herremand og en fransk kvinde. Hun havde en drøm om at gøre verden bedre på et tidspunkt, hvor mange ideologier så dagens lys, og som kvinde og mor var der meget at kæmpe imod. Det blev en turbulent tilværelse, hvor alle midler blev brugt. Sandheden blev en mangfoldig størrelse brugt til at forføre og digte de labyrintiske fortællinger, der var med til at skabe hendes liv og identitet. Den historiske roman perspektiverer fortid og nutid, og den opererer elegant og spændende på flere niveauer. Ikke alle ender sluttes, men fortællingen lever og går uforglemmeligt ind.