Books / fiction / digte

Flow-matic : digte


Description


Digte som på grænsen mellem det politiske og det personlige forsøger at indfange livet. Der er både en kærlighedshistorie, en kritik af den magthavende position, og en metapoetisk fortælling.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Aug. 2020

By

By

Thomas Glud

d. 4. Aug. 2020

Digte som på grænsen mellem det politiske og det personlige forsøger at indfange livet. Der er både en kærlighedshistorie, en kritik af den magthavende position, og en metapoetisk fortælling. For læsere af samtidspoesi.

"Flowmatic" af Shadi Angelina Bazeghi er en digtsamling, som tematisk går i mange retninger. Den bygget op om et uigennemskueligt system, hvor en del af digtene indledes med et nummer indrammet med klammer. Digtene har varierende længde. Der skiftes mellem dansk, engelsk, tysk og svensk. Nogle af siderne er sorte med hvid tekst.

Bogens undertitel, "absintdigte", understøtter den let rablende tone i kombination med poetisk sandhed og kritiske udladninger i retning af det politiske og en god portion frihedstrang. Det er spændende læsning der på én gang er en sammenhængende stemme og en masse ubekendte udsagn. De ubekendte gør, at man kan dybdelæse digtene og søge efter en sammenhæng, men det kan også være med til at skræmme læsere, som ikke er bekendt med moderne poesi. Sproget er komplekst, stilen er eksperimenterende og så er det en digtsamling med et budskab.

"Flowmatic" adskiller sig fra, hvad man ellers ser i dansk poesi. Dog kunne man skele til Klaus Høecks My heartNedrakket til skrift hvad angår brug af flere sprog, og Hans Otto Jørgensens Nedrakket til skrift hvad angår en formmæssigt eksperimenterende tekst"Flowmatic" adskiller sig fra, hvad man ellers ser i dansk poesi. Dog kunne man skele til Klaus Høecks My heart hvad angår brug af flere sprog, og Hans Otto Jørgensens hvad angår en formmæssigt eksperimenterende tekst.