Indenfor de senere år har yngre danske historikere taget alvorligt fat på besættelsestiden med mange overraskende vinkler til følge. Hans Bondes emne er ingen undtagelse, den fascinerer og fænger som var det en spændende idrætsbegivenhed. Allerede i Bondes Niels Bukh, 2001, har man ansatset til denne bog. Niels Bukh var ikke ene om sin fascination af nazisterne og deres måde at bruge idrætten på. I Fodbold med fjenden kan man læse om et bredt udvalg af populære danske idrætspersoner og organisationer, særligt DIF, som alle samarbejdede med tyskerne. Det er selvfølgelig "let" at være moralsk i dag, men Bonde påviser tydeligt, hvordan man ligefremt opsøgte samarbejdet. Her mener Bonde, at man kunne have undgået at aftale landskampe mod Tyskland, hvilket var tilfældet indenfor mange af de populæreste idrætsgrene. Der er mange fantastiske og ukendte historier i bogen, bl.a. om den første modstand mod regimet i 1941, hvor publikummet i idrætsparken går amok over de tyske soldaters heilen. Berømte idrætspersonligheder som svømmerne Ragnhild Hveger og Jenny Kammersgaard er rigelig omtalt i bogen, men også Gunnar "Nu" Hansen får en bredside. Bogens indledning indeholder et teoretisk afsnit, som den almindelige læser sagtens kan springe over. En bred vifte af især mandlige lånere vil være interesseret i bogen, som desuden er fint illustreret.