Denne italienske nutidsroman er udformet som en dagbog, hvor mormoderen Olga skriver til sit barnebarn, en ung kvinde, som er rejst til USA. Tiden er november / december 1992 med langetilbageblik på Olgas liv, hendes opvækst, ægteskab og problematiske forhold til datteren Ilaria. Olga fortæller om et velbegavet pigebarns manglende udfoldelsesmuligheder, trods gode evner ogøkonomisk velstand, da hendes konventionelle miljø ikke tillod en akademisk uddanelse til piger. Ægteskabet med en ældre enkemand opfyldte heller ikke Olgas drømme, men det gjorde til gengældforholdet til Emesto, en ung læge, som bliver far til hendes barn. Han dør i en trafikulykke og Ilaria vokser op uden at kende sandheden. Olgas mand dør også, men når lige at antyde, at han kenderden rette sammenhæng. Da Ilaria dør er Olga alene tilbage med ansvaret for barnebarnet. Både datter og barnebarn gennemlever voldsomme frigørelsesprocesser i relation til Olga, uden at det dogvirker overbevisende. Bogen er skreveti en noget patetisk stil, personerne får ikke selvstændigt liv, og selve handlingen er skematisk fortalt. Selve temaet mødre og døtre er behandlet så mangegange med større glød - så selv om denne roman er ny, har den ikke noget nyt at tilføje.