Books / nonfiction / vejledninger

Førstehjælp til travle børnefamilier : bedre balance i hverdagen


Description


Praktiske anvisninger, tips og inspiration til at planlægge, prioritere og finde den rette balance mellem arbejdsliv, familieliv og egentid.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Sep. 2009

By

By

Annemette Schønberg Johnsen

d. 21. Sep. 2009

Målgruppen er de travle børnefamilier, men andre kan med udbytte kigge med. En hurtigt læst håndbog om at planlægge husstandens praktiske gøremål, så man får mest muligt ud af sin tid. Forfatterens erfaring som erhvervscoach skinner igennem, og selv om der skrives fra en kvindesynsvinkel, er indholdet relevant for begge køn.

Forfatteren er bl.a. coach og foredragsholder samt tvillingemor. Hun har skrevet 2 andre bøger om effektivisering og prioritering for erhvervsaktive, og denne gang er turen nået til privatlivet. Hun giver på relativt få sider en mængde gode råd til at få styr på familiens mange gøremål. Der er værktøjer til at få overblik og prioritere, og der er små tips undervejs til hvordan man klarer at få sendt både unger og sig selv til fritidsaktiviteter, mens vasketøj og rengøring bliver ordnet og parforholdet plejes.

Familiens livskvalitet defineres ofte som noget med hjemmegående mor, hjemmelavet surdej, hjemmedyrket økologi osv. Nu kommer en del bøger, der tager udgangspunkt i, at de fleste familier behøver to indtægter og må leve med de deraf følgende vilkår. Denne bog er dejlig uhøjtidelig, praktisk orienteret og virker på ingen måde frelst.

Uhøjtidelig og praktisk håndbog i prioritering og og planlægning af praktiske og personlige gøremål for børnefamilier og andre travle mennesker. Baseret på forfatterens erfaring som erhvervscoach anvises enkle værktøjer til at skaffe sig overblik, og der gives gode råd til, hvordan husstandens tid udnyttes bedst muligt.