På omslaget hænger en leopardmønstret kjole til tørre. Den har sin egen kryptiske pointe. For resten troede jeg, hver en sten var vendt, når det gælder kvindens klimakterie, idet der gennem årene er kommet en strøm af bøger med nye vinkler på emnet: med og uden hormoner, biologisk/medicinsk udgangspunkt, psykologisk og spirituelt ditto. Alligevel er det lykkedes den svenske forfatter, kendt fra adskillige romaner for børn, unge og voksne, at finde en niche med sin meget personlige beretning om overraskende symptomer og erfaringer i denne turbulente livsfase. Kerstin Thorvall har aldrig lagt fingrene imellem, når hun ville skildre underlivets aktiviteter. Det gør hun heller ikke her. Allerede før overgangsalderen begyndte hun at tage østrogen for ikke at blive gammel - erklærer hun frejdigt. Læsere af anden observans kan trøste sig med, at det gik grueligt galt. Om man tænder på Kerstin Thorvalls humor, vil være afgørende for, om man gider læse bogen. Kan man kapere hendes bizarre, aldelels politisk ukorrekte univers, er der helbredelse, fornøjelse og opbyggelse at hente. Det tror jeg, mange kvinder kan.