Bøger / skønlitteratur til børn / roman

For your eyes only : 4YEO


Beskrivelse


Lilly sender nøgenbilleder af sig selv til sin kæreste. Det får skæbnesvangre konsekvenser, da billederne på mystisk vis bliver gjort offentlige online.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. aug. 2016

af

af

Helle Laursen

d. 12. aug. 2016

Lillys kæreste, Jannis, skal til Mallorca med sin klasse. Lilly er urolig, for med på turen skal jannis ekskæreste, Jenifer. Lilly er derfor parat til at gøre alt, for at han ikke skal glemme hende under turen. For 13-16 år.

Det er en drøm der går i opfyldelse for Lilly, da hun bliver kæreste med Jannis. Men da Lilly sender nøgenbilleder af sig selv til Jannis, mens han er på Mallorca, går alt galt. Billederne bliver delt, og de spredes til drengene i Jannis klasse. Lilly er rasende. Hun stolede fuldstændig på Jannis. Hvordan kunne han gøre det! Men billederne er ikke blevet delt af Jannis, men fra Lillys egen telefon. Hvordan er det sket? Bagerst i bogen er der en samling af links til rådgivningstjenester for unge, der har været udsat for overgreb på internettet og mobilen.

Historien fortælles af Lilly. Man kommer helt tæt på, og man fornemmer tydeligt hendes fortvivlelse, og de fatale følger det får, da hendes billeder bliver offentlige online. Gennem historien sættes der fokus på et meget aktuelt emne, nemlig unges deling af nøgenbilleder af dem selv på mobil og nettjenester. Konsekvenserne bliver skæbnesvangre for Lilly. Hun bliver efterfølgende udsat for intensiv mobning på skolen, og ser kun en udvej: selvmord.

Andre bøger hvor unge tumler med alvorlige problemer er fx Jeg er ikke dødKære dødsbog og Kære dødsbogAndre bøger hvor unge tumler med alvorlige problemer er fx Jeg er ikke død og .


Børn & bøger

Årg. 69, nr. 8 (2016)

af

af

Kent Poulsen

Årg. 69, nr. 8 (2016)