Rolf Gjedsted, der har skrevet masser af romaner, digte og faglitteratur, har i denne bog sat sig ind i digteren Arthur Rimbauds liv, og skildret det indefra. Med en række beretninger om Rimbaud og breve fra hans egen hånd, suppleret med Rimbauds digte, omskrevet i prosaform, skaber Gjedsted portrættet af denne unge rebel, der forlader sin bondske familie og finder lykken hos den dæmomiske digter Paul Verlaine. Hans udlændighed i Afrika, hans liv uden for den gængse norm, alt sammen fortalt fra Rimbauds dødsleje på et hospital i Marseille, skildret i flash-back hvor Rimbaud ser tilbage på sin tilværelse, sit liv og sin skæbne. Med tråde tilbage i barndommens land, skolegangen, de første forsøg i prosaen, fattigdommen, iveren og kærligheden, skildret intenst og nærværende, af Gjedsted, der rammer tonen, desperationen og det fanden-i-voldske hos Rimaud, der sætter sig sine egne mål, og forfølger dem, uden tanke for konsekvenserne. Et hudløst portræt af en hudløs kunster, et digtergeni, med masser af problemer, vakt til live af Gjedsteds medlevende prosa, et portræt af den usikre kunstner, der qua sine digte har haft stor indflydelse på nutidens forfattere som Gjedsted giver masser af eksempler på i denne fængslende og medrivende roman.