Formynderfortællinger

Jeg har tidligere syntes, at Villy Sørensen som novellist manglede et eller andet i at være helt stor. Men efter at have læst Formynderfortællinger er der ikke længere noget at tage fejl af: Han er den store mester inden for den genre. Fra den første fortælling »En glashistorie«, der er et mesterstykke af underdrevet ironi, og frem til den sidste »En fremtidshistorie«, som er en dybsindig analyse af den evige, tragiske konflikt mellem individ og samfund. Eller de tre legender, hvoraf »Kejser og apostel« er et unikum af menneskekundskab. Helt for sig selv står »Et formynderskabs historie«. Fortælleren er den tyske kejser Frederik den Tredje, tiden 1400-tallet, en splittet og forvirret tidsalder præget af materialisme og nihilisme. Der forekommer intet udsagn og ingen begivenhed i historien, som ikke er historisk korrekt (en litteraturliste forefindes), men det, som gør den til et mesterværk, er, at der intet er i den, som ikke forekommer i dag. Der er desværre ikke plads til atkomme ind på de øvrige fortællinger. Det er særlig kedeligt, da det er et hovedværk i tredsernes danske litteratur, det drejer sig om.

Read the full assessment