Bøger / faglitteratur / vejledninger

Forstå teenagere og deres ungdomsliv : en bog til forældre og lærere


Beskrivelse


En guide til at forstå din teenager. Bogen kan læses af forældre, lærere og andre, der omgiver sig med teenagere til hverdag, og som ønsker indsigt i teenageres liv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. feb. 2023

af

af

Louise Urban Andersen

d. 10. feb. 2023

En guide til at forstå din teenager. Bogen kan læses af forældre, lærere og andre, der omgiver sig med teenagere til hverdag, og som ønsker indsigt i teenageres liv.

Bogen fokuserer på de faktorer, der gør sig gældende i et teenageliv i dag, hvor angst, mistrivsel og stress er blandt de elementer, som de unge kæmper med. Skolesystemets og samfundets påvirkning af de unge beskrives, herunder forventningspres og det væld af muligheder, der kan besværliggøre både enkle og livsvigtige valg. Teenagehjernens ombygning, påvirkning og udvikling sættes under lup. Teenageres følelsesliv, identitet, herunder også kønsidentitet, og seksualitet gennemgås. Bogen fokuserer også på hvordan alkohol, rygning, søvn og skærmtid påvirker teenagerens livskvalitet, udvikling og trivsel. Der er gode råd til både lærere og forældre om, hvordan man som voksen kan få en god hverdag i samspillet med teenagere.

En lille og overskuelig guide til at forstå de mange udfordringer, som teenagere står over for. Bogen kan fint anvendes som en lille håndbog, der kan bruges, når man har brug for at genopfriske grundene til de store udfordringer i teenageres liv.

Om teenagehjerner findes Det er min hjernes skyld.