Books / fiction for children

Fortællingen om den leende banan og den ensomme gorilla


Description


Billedbog uden tekst. Store gorilla skræmmer alle i skoven, men en dag finder den en ven: en banan. Det fantastiske venskab gør gorilla glad.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 11. Aug. 2014

By

By

Bo Knudsen

d. 11. Aug. 2014

Tekstløs billedbog for de ca. 3-5-årige. Lystlæsning for børn og voksne, der hjemme eller i børnehaven kan gå på opdagelse i de farvestrålende illustrationer og få en snak om ensomhed og venskab.

Iransk billedbog om ensomhed og venskab. Den store gorilla skræmmer alle i skoven, men en dag finder den en ven: En banan. Dette usædvanlige venskab får de blide sider frem i gorillaen, der til slut finder en mage. Forlaget kalder bogen for "Scherfigsk", og det er ikke helt ved siden af. Historien foregår i junglen, og de enkle, næsten naive, figurer er malet med kraftige farver i store flader. Historien er ordløs, men børn og voksne sammen kan godt tolke handlingen, der jo er tidløs og relevant for alle.

King Kong er den episke figur, der har inspireret mange, fx også denne bogs forfatter/tegner. Tema- og gorillamæssigt er vi tæt på Anthony Browne: Venskab, 2008. Brownes detaljerede, næsten surrealistiske, illustrationer er til gengæld stik modsat Mousavis enkle og naive.

Bogen er fra Iran, men både handling og illustrationer kan sagtens godtages af danske børn. Det specielle er snarere, at bogen er helt uden tekst. Bogen kommer bedst til sin ret med en voksen formidler, der giver sig tid til at snakke og fortolke.


Berlingske tidende

d. 20. Sep. 2014

By

By

Kari Sønsthagen

d. 20. Sep. 2014