Fortællingen om Maria

Roman om en ung kvindes vanskeligheder med at finde sig selv. Maria er gift med Jakob, der er sød og kærlig, og med hvem hun har en søn. De bor i en mindre jysk by ikke langt fra Marias forældre, som hun har et meget anstrengt forhold til. Særligt moren der er en kold fisk. Også troen og ægteskabet har hun svært ved at få til at fungere. Det er svært at gøre rede for en egentlig handling i bogen, da det eneste fremadskridende i bogen er den kræftsygdom, der rammer Marias far, og som er med til at forstærke Marias eksistentielle krise. På grund af sin sarthed og manglende evne til at få øje på egne fejl og tilgive andres (bjælken og splinten), rager hun ustandseligt uklar med alle i sin familie. Som læser bliver man også irriteret på hende. Det er der for så vidt ikke noget i vejen med. Det bunder naturligvis i, at man kan genkende sine egne barnlige reaktioner, som man ønsker at lægge afstand til. Men måden situationerne og dialogerne med alle misforståelserne bliver udfoldet på, er trættende og præget af konstante tanke- og følelsesregistreringer. Der er simpelthen for meget med. Parallelt med historien om Maria, kører fortællerens egen historie, om hvordan hun også har det svært og derfor forsøger at fortælle sig ud af sin krise. Forfatteren vil på denne måde tematisere fortællingens muligheder og begrænsninger, men resultatet er altså snarere den samme historie gange to.

Read the full assessment