Var det noget med en sød majsmuffin med gedeostfrosting og kapers? Denne utraditionelle kogebog byder på smagsammensætninger i både det salte og søde køkken, som du ikke har set det før. Alle eventyrlystne globetrottere udi madlavning kan være med.
Kogebog, der udfordrer de gængse måder at sammensætte ingredienser fra det søde og salte køkken. Der er fx forslag til en kartoffelmad med kaffesmør, toast med ukrudt eller øllebrød med rødbedechips. Bogens 96 opskrifter er inddelt i morgenmad, brød og boller, sandwich og smørrebrød, småretter og forretter, aftensmad samt dessert. Forrest et register inddelt efter måltidstype og bagerst et register med råvarer. Katrin Joensen-Næs er færing og bogen har foruden fotos af opskrifterne også nogle færøske landskabsmotiver.
Fin og overraskende kogebog med almindelige ingredienser, som kombineres på utraditionelle måder og giver en anderledes smagsoplevelse. Niveauet er, så alle være med og bogen vil appellere til de eventyrlystne. Layoutet er rustik i en nordisk stil og med et iøjnefaldende flot forsidefoto.
Mange kogebøger har opskrifter, der overrasker i sammensætning af smage og ingredienser, men jeg er ikke stødt på en kogebog, hvor det er så udtalt som i denne. En ganske forsigtig sammenligning med molekylær gastronomi, som også leger med sammensætningerne, fx Det molekylære køkkenNordisk tang eller bøger med nye utraditionelle råvarer, fx Nordisk tangMange kogebøger har opskrifter, der overrasker i sammensætning af smage og ingredienser, men jeg er ikke stødt på en kogebog, hvor det er så udtalt som i denne. En ganske forsigtig sammenligning med molekylær gastronomi, som også leger med sammensætningerne, fx Det molekylære køkken eller bøger med nye utraditionelle råvarer, fx .