Books / fiction / digte

Fra evigheden til Horsens


Description


Erindringsbaserede prosatekster og poetiske nedslag i et evangeliske perspektiv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Mar. 2011

By

By

Torben Wendelboe

d. 23. Mar. 2011

Erindringsbogen henvender sig primært til læsere af Claus Grymers forfatterskab og til et publikum med interesse for det kristent-evangeliske.

Claus Grymer har nået pensionsalderen og ser tilbage på livet som præstens søn med de store forfatterdrømme. Han var ikke et geni i skolen, men skrive kunne han og herpå byggede han svimlende forfatterdrømme, som aldrig blev indfriet efter ambitionerne. Grymer tegner et billede af et menneske, der satte sin forfatterdrøm over alt - og alle - og derfor på sæt og vis mistede livet. Der er fine poetiske nedslag i disse erindringer, billeder af natur og mennesker, der er mange religiøse overvejelser undervejs, og en grum selvironi, når Grymer lader forestillingen om en rejse med stjernebilledet Karlsvognen til evigheden som udødelig forfatter afløse af et ønske om snart at blive afhentet af en Lada med kurs mod Horsens. Bogen består af ganske korte tekster, punktnedslag fra et par linjer til en omkring en side, en mosaik af tekster. En smuk bog, en grum bog, en tankevækkende bog om Grymers forhold til sig selv, til andre mennesker og til Gud. Bogen begynder således: "Nu er jeg en lidettroende: kun én Gud kan jeg tro på. Og det er ikke mere mig selv".

Værket kan læses i sammenhæng med Grymers tidligere forfatterskab og som et fint supplement til vores kristent-evangeliske litteratur i almindelighed.

Fint fortættet selvopgør i et kristent-evangelisk perspektiv.