Lars Olrik (1964) debuterede som romanforfatter i år 2000 med Ridderen af den runde bold. Olriks nyeste bog er en blanding af noveller og digte der bevæger sig i et psykologisk "tusmørkeland", som det står formuleret på baglappen. Bogen indleder med digtet "Broderskab": "Her spilder vi aldrig/det dyngvåde krudt/ på lødige, små diskussioner", hvilket også er karakteristisk for resten af indholdet. Der tales og tænkes direkte fra den dårlige lever og en lokalitet lige i nærheden. De umiddelbare udtryk kan være forfriskende nok, men den friskfyragtige bandeordstrend, som er infiltreret i en stor del af dialogen, giver desværre indholdet et skær af dogmefilmsattitude. Selve historierne virker realistiske nok på nær "Superlove" om en tilfældig engangsaffære i et supermarked - hvorefter hovedpersonen, også tilfældigt, hører Malurts "superlove" i bilradioen. Resten af historierne er kulsorte fortællingerne der bl.a. vedrører forskellige emner som skilsmisse, den kyniske medieverden, vold og racisme. Læsere af hårdkogt nyrealisme vil måske finde fornøjelse i Olriks noveller. Mht. digtene forsøger forfatteren sig med noget så gammeldags som rim. Der er mange banaliteter i disse digte, men også gode vendinger og som kan forstås af alle.