Frække Frida fjanter

Naturligvis kan man ikke bebrejde en bog, at den består af usammenhængende anekdoter. Ej heller at de samme anekdoter virker usandsynlige og konstruerede. Det hele ligger i om det er en godhistorie, der fortælles og om værktøjet=sproget er i orden. Det virker som om forfatteren, udfra en lidt diffus ide om at skrive om en frisk drengepige, blot kører løs, uden nærmere overvejelser.Forfatteren trækker en skuffe med hengemte klicheer ud, fylder godt med bandeord på og fylder ud med bl.a. årgangsprutter på flaske, en klassisk koncert, Frida tvinges med til, fordi det er dannet!og en pointeløs historie om betagelsen af en rocksanger. Episoderne er helt uden opbygning og dybde og afsluttes med en punch-line uden punch. Og selv 100 eder gør ikke automatisk sproget frækt ognutidigt. Jeg tror målgruppen fra 9 år vil være enige.

Read the full assessment

Endnu en Fridabog med 12 uafhængige episoder efter den vante recept: en lille fornøjelig morsomhed, der bliver endevendt og trampet rundt i uden påfaldende sproglig elegance eller andreformildende omstændigheder. Resultatet er derfor både plat og kedeligt. En overfrisk jargon, ikke sjældent i egen private ortografi, skal gøre det ud for et kvikt børnesprog. Mange af episodernevirker desuden ude af trit med nutidens børneadfærd og har formentlig sit udspring i forfatterens egne erindringer. Fint nok hvis ikke sprog og stil havde været så tung og sine steder næstenubehjælpsom. Milevidt fra Kirsten Hoffmanns fine illustrationer og forside. Som mangeårig illustrator af kvalitetsbørnebøger kommer hendes tegninger næsten til at virke som falsk varemærke. Bogenkan læses af børn i 4.-5.klasse, og nogle vil muligvis også finde den underholdende, men kræves der ikke en eller anden form for kvalitet, selv når det drejer sig om dilettantiske platheder, hvisde skal sættes ind påskolebiblioteket?.

Read the full assessment