Books / fiction for children / roman

Fredløs : historien om Svend Trøst


Description


Året er 1337, og drengen Svend Trøst er væbner hos sin morbror Niels Ebbesen ved Randers, der med sin mini-hær vil gå til kamp mod Grev Gerhard af Holsten, Den kullede Greve, som har taget magten over Danmark.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Apr. 2011

By

By

Susanne Dahl Jensen

d. 12. Apr. 2011

Spændende letlæst historisk roman for de 10-14-årige med lix 21. Kan fint bruges i skolen som en skønlitterær indgang til middelalderen. Kan også læses af lyst, men kræver formidling, da forsiden muligvis ikke sælger den gode historie selv til målgruppen.

Fredløs er skrevet af journalisterne Jan Bonde og Elisabeth Tejlmand og dette er Jan Bondes første bog, hvorimod Elisabeth Tejlmand tidligere har skrevet Maria i serien Virkelighedens verden sammen med Winnie Fersmark. Hovedpersonen i bogen er drengen Svend Trøst, der er væbner hos sin morbror Niels Ebbesen ved Randers. Vi starter med en prolog i året 1340 lige inden Niels Ebbesen og hans mini-hær går til kamp mod Den kullede Greve, og efterfølgende starter første kapitel 3 år tidligere i 1337, hvor vi følger Svend Trøst hos sin morbror i årene inden kampen. En fin lille letlæst historisk roman med en lidt fersk forside med helt hvid baggrund og et lille firkantet udsnit af en tegning af Svend Trøst, der bader i åen i blå, hvide og sorte farver.

Der findes ikke meget andet nyere skønlitteratur i børnehøjde om det kongeløse Danmark i 1337 og tiden omkring Niels Ebbesen. Tidligere er dog kommet Hævnens nat : en fortælling om Niels Ebbesen, 1999 af Knud Erik Larsen, en Dingo. Rød, der kan læses fra 12 år.

Fredløs kan fint bruges især i skoleregi, som en letlæst historisk roman, der med et flydende sprog fortæller et stykke danmarkshistorie.



Information and editions