Freedom

""Freedom" might not be a massive deviation from the general practice of Baby Woodrose, but it manages to condense the many facets of the band into one hell of a rock monster. It might not surpass the urgency and sheer influence of the legendary debut album - but no one ever said that it should. Four years was a long wait, but this was most definitely worth it".

Read review

"Guf har de senere år omsider opnået nærmest folkelig succes som frontmand for Spids Nøgenhat, men musikalsk fremstår 'Freedom' som en reaktion på hippiernes mere fredelige flowerpower, for Baby Woodrose er returneret med anderledes snerrende rockpower ... Baby Woodrose har gjort det igen. Når virkeligheden ikke fungerer, står rockpusheren Guf klar med et koncept, der bare altid virker".

Read review

"De ni sange, albummet byder på, er ganske varierede og spænder fra energiske rocknumre som Reality over mere afdæmpede og atmosfæriske sager som 21st Century Slave til den afsluttende otte minutters syrefest Termination. Lorenzo Woodroses stemme er fikspunktet, der godt nok viger spotlightet for udsyrede soli, men tag ikke fejl, den er mørtlen, som får det hele til at hænge sammen. Hans vokal besidder en autoritet, der gør selv de mindre sange som fx Open Doors lytteværdige. Det hele er lavet efter gammeldags principper: hele albummet er indspillet analogt og varer under 40 minutter med tressernes rockmusik som tydeligt pejlemærke".

"Denne gang former [Lorenzo Woodrose] fortidens analoge, håndholdte og guitarhylende værdier til en megafon, der råber nutiden op. Vi er slaver af maskiner! Svaret er Woodstock-protestsangen 'Freedom'. Det er gammeldags, men ærligt ... Og så længe de kan være melodisk fokuserede som på '21st Century Slave' eller 'Open Doors', kan de næsten slippe af sted med det. Også mølædte paroler".

Read review

"Albummet kredser tematisk om frihedstrang og om at undslippe det moderne overvågningssamfunds manipulerende sindelagskontrol. Om at give slip og træde ud af det spinnende hamsterhjul. Lidt af en mærkesag for outsideren Lorenzo, som også slår sine folder i flipperorkesteret Spids Nøgenhat. Tematikken tilfører det veloplagte og råt rockende udspil en klaustrofobisk og paranoid tone, som eksekveres sikkert og fængende ... På trods af at Lorenzo higer efter fortiden, er det svært ikke at give efter for den veldrejede retrorockeskapisme, han trakterer med på »Freedom«".

Read review