Prisbelønnet poetisk roman om et kvindeliv i en særlig familie, der især vil tiltale læsere af filosofisk litteratur med en særegen fortællestemme.
En roman om Sigmund Freuds søster, Adolfine, og om hendes opvækst og liv i en meget speciel familie. Adolfines barndom er præget af moderens kærlighed til den ældre broder og den modvilje hun nærer til den følsomme, drømmende og ekstremt introverte Adolfine. Da barndomskærligheden Reiner også svigter Adolfines kærlighed og efterlader hende ensom og deprimeret søger hun lykken i Wiens kreative miljø, hvor hun indleder et livslangt venskab med Gustav Klimts søster, kvindesagsforkæmperen Klara. Bogen er en stille, lavmælt og tænksom beretning om en usædvanlig kvindeskæbne i det tyvende århundredes Europa. Adolfine lever et passivt ikke-liv, hvor hun drømmer, filosoferer og fremfor alt observerer livet omkring sig. Det er en trist og melankolsk fortælling, der fint beskriver Adolfines medfødte smerte og hendes erfaringer med kærligheden, depressionen og det psykiatriske system.
Smilevski har sin egen fortællestil, men trækker tråde til store navne som Günther Grass og Kjartan Fløgstad, der også beskæftiger sig med bl.a. nazismen og Europa i 1900-tallet.
Romanen er en fortælling om kærlighed, indlæggelse og depression, og om at blive svigtet af sine kære, når man mindst venter det. Makedonske Smilevski skriver i en let drømmeagtig og billedskabende stil, der kræver en opmærksom og tålmodig læser.