Bøger / faglitteratur

Humor i ledelse


Beskrivelse


Om hvordan ledelsen ved at inddrage humor kan opnå resultater gennem bedre arbejdsklima, større åbenhed, accept af forandringer og omstillingsevne. Med gennemgang af humorens historie og eksempler på humor i virksomhedsledelse, samt øvelser.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juni 2006

af

af

Jette Landberg

d. 2. juni 2006

Humor på arbejdspladsen øger medarbejdernes motivation og arbejdsglæde. Pligtfølelse er ikke nok til at skabe en produktiv og kreativ arbejdsplads. Det er i al sin korthed essensen i Karen-Marie Lillelunds bog. Hun er uddannet kommunikationskonsulent og underviser virksomheder i kommunikation med humoren som forløser. Bogens første del gennemgår humorens historie, forskellig slags humor og ikke mindst arven hjemmefra: Nogle er vokset op med megen humor, andre ikke, men det kan læres, mener forfatteren. Hun slår til lyd for humoren som en vigtig ledelseskompetence; men brug af humor kræver tryghed og gennemskuelighed i organisationen. Det handler kort sagt om god kommunikation. Bogens anden del er en lang række øvelser der kan optræne eller måske genoptræne den humoristiske sans gennem 15 uger. Øvelserne begynder på det grundlæggende plan, for at munde ud i et forslag om at lave en humorvision for virksomheden. Bogen er nem at gå til, og eksemplerne til at finde ud af for enhver. Humor og latter smitter som bekendt, og så er det ganske gratis. Her er en rigtig god opfordring til at huske på værdien humor næste gang man skal diskutere organisationens værdier. En forfriskende bog med et lidt anderledes syn på ledelse.


Arbejdsmiljø

Årg. 22 nr. 9 (2006)

af

af

NEK

Årg. 22 nr. 9 (2006)