Denne islandske moderne forfatter og nobelprismodtager f. 1902 voksede op under voldsomme og kaotiske forandringer i det islandske samfund. Befolkningsflugten fra provinsen til Reykjavik og ændringerne i erhvervsstrukturen fra agrar- til fiskerination. Nærværende roman beskriver og hylder den trodsige islandske bonde, Bjarturs håbløse kamp mod de moderne tiders vildførelses-og undertrykkelsesmetoder. Den fattige Bjarturs ideal-ønske er at være fri mand og leve uafhængigt af andre. Han er en hård negl og kæmper stejlt mod såvel naturkræfter, kvælende civilisation som egne følelser. Denne romans holdning og standpunkter stemmer godt overens med Laxness øvrige forfatterskab, som med en ofte humanistisk stemme tydeligt har vendt sig mod undertrykkere/udbyttere af enhver art. Romanen udkom på islandsk i 1935 (dansk udgave: 1935 og 1964) og betragtet af nogle litteraturkyndige som hans hovedværk. Enig eller ej: det er en god og stærk fortælling. Vil man vide, hvordan det senere gik, kan man læse Asta Sóllilja, 1935; (dansk udgave: 1936 og 1964).