Books / nonfiction / udstillingskataloger

Fritz Syberg - kunsten og kærligheden


Description


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Om bonde- og fynbomaleren Fritz Syberg (1862-1939) med fokus på den private side af maleren, med hjem og familieliv som omdrejningspunkt. I kronologisk rækkefølge gengives 91 malerier, akvareller og tegninger, og en snes samtidige fotografier, alle med ledsagende tekster.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Apr. 2015

By

By

Søren Brunbech

d. 24. Apr. 2015

Kunstinteresserede kan glæde sig over bogen om Fritz Syberg, hvor vinklen er på billeder af familie- og hverdagsliv, med charmerende motiver, der både kan lede tankerne hen på svenskeren Carl Larsson og på Anna Ancher.

Kunstmuseet Ordrupgaard viser i foråret 2015 en udstilling om bonde- og fynbomaleren Fritz Syberg, hvor fokus er på den private side af maleren, med hjem og familieliv som omdrejningspunkt. Kataloget i tilknytning til udstillingen gengiver i kronologisk rækkefølge 91 malerier, akvareller og tegninger, og knapt en snes samtidige fotografier, alle med små ledsagende tekster. Bagest biografi, værkoversigt og udvalgt litteratur.

De mange afbildninger er i sagens natur ikke særligt store, men de giver sammen med de kvalificerede tilhørende beskrivelser et godt indtryk af Fritz Sybergs kunstneriske udvikling og af miljøet omkring kunstnersammenslutningen Fynboerne.

Det er nemt at finde litteratur både om Fynboerne generelt og om Syberg. Fritz Syberg fra 2010 er en stor samlet præsentation af kunstneren og hans værker, og med større og bedre billedgengivelser.