Vi er i Osmannerrigets sidste dage omkring 1. verdenskrig i det sydvestlige Anatolien. Vi får en charmerende og pittoresk beskrivelse af en række af lillebyens indbyggere. Her kan de græske, kristne indbyggere kun tale tyrkisk, og muslimerne kommer ind imellem i den kristne kirke. Der er venskab, fjendskab og kærlighed på tværs. Skildringen indeholder også barske sider fx den utro hustrus stening, og sønnen der presses til at myrde sin søster. Bogens anden halvdel fører os mere ind i de politiske omstændigheder, bl.a. kampen for et Storgrækenland som var rent utopisk vanvid for mange af de græske tyrkere. Men først og fremmest historien om det moderne Tyrkiets opståen, og Mustafa Kemals kamp for det. Dybest set vil forfatteren vise os krigens og storpolitikkens vanvid set med almindelige menneskers øjne. Ofrene er de unge soldater, de tusindvis af kristne der fordrives til Grækenland, de mange muslimer der fordrives fra Grækenland, og ikke mindst armenierne der tvangsforflyttes og dør i hundredetusindevis. Forfatteren fik sit gennembrud med Kaptajn Corellis mandolin, (1995). Her får vi igen en spændende, tragisk og aktuel blanding af historiske begivenheder og gode, humoristiske fortællinger om fredelig sameksistens der bliver ødelagt af storpolitiske korstog.