"Fukta din aska, fram brännvinsflaska..." lyder det i den første af Fredmans Epistler, det værk, der især har gjort Bellmans navn kendt frem til i dag og som har givet ham navn af Sveriges nationalskjald. Bellman (1740-1795) tegner her et billede af den fordrukne fhv. hofurmager Fredman, der var centrum i en kreds af svirebrødre, gøglere, musikere og glædespiger - en kreds, hvor Bellman også selv følte sig hjemme. Ernst Brunner (f. 1950) prøver i denne brede romanbiografi at afdække nogle af myterne om Bellman og hans modsætningsfyldte liv, hvor han levede i dyb fattigdom, plaget af en voksende gæld, samtidig med at han færdedes hjemmevant ved Gustav III's hof. Brunner lader Bellman selv berette om sit liv fra fødsel til død, og han bliver samtidig talerør for en meget detaljeret beskrivelse af den tid, han levede i, fyldt med farver, lyde, stank og utøj. Jeg-formen og de utroligt mange informationer, der bygger på grundige studier af Bellmaniana, kommer i nogen grad til at skygge over billedet af mennesket Bellman, og det er bogens svaghed. Men den giver en god baggrund for at komme ind i stemningen i Fredmans Epistler, som man bør lytte til undervejs i læsningen.