Books / fiction / humor

Ganske vist - en lille fjer


Description


Tegneserie. Små beretninger fra livet i en hønsegård, hvor hverdagen minder uhyre meget om vores egen hverdag.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Oct. 2009

By

By

Steffen Kronborg

d. 15. Oct. 2009

En lille fjer byder på uskyldig humor for store børn, unge og voksne.

Tegneserien Ganske vist startede som en daglig avisstribe i Jyllandsposten i 1990 og har siden været præsenteret i forskellige aviser, ugeblade og magasiner, ligesom tegneserien har sin egen hjemmeside. I 1999 udkom der to sort-hvide albums med Lars Jakobsens serie, som også har været udsendt i form af små gratishæfter. Nu er tiden åbenbart kommet til at give tegneserien en mere gedigen albumpræsentation. Det sker med udgivelsen af et større udvalg af striber fra seriens næsten 20-årige tilværelse, alle i farver og desuden ledsaget af en introduktion ved forfatteren selv. Albummet En lille fjer rummer mange eksempler på seriens verbale humor, både i form af nogle vittige ordspil og nogle gevaldige sproglige brandere. Gennemgående er der tale om en række venligt ironiske punktnedslag på livet i en hønsegård, hvis særdeles antropomorfe beboere spejler vores egen verden på en sjov og uforpligtende facon.

Lars Jakobsens serie indskriver sig i en lang dansk tradition for humoristiske avisserier. Et beslægtet eksempel inden for genren kunne være Torben Osteds Fodring forbudt.

I H.C. Andersens hjemland forpligter det at udsende en serie med titlen Ganske vist. Lars Jakobsen lever ganske godt op til forpligtelsen med sin tegneserie om en flok særdeles menneskelige høns og en lige så menneskelig hane. For slet ikke at nævne de meget foretagsomme æg i hønsegården.