Toghistorisk oversigtsværk, som fortæller om jernbanedriften i Danmark fra 1922-2022. Guf for togentusiaster, og lidt bredere for de teknik- og kulturhistorisk interesserede læsere.
I 1922, hvor de første motortog kommer i drift, er det i starten især på privatbaner, som er økonomisk trængte af stigende priser på kul. I 1930 udgør benzin- og dieseldrevne motortog 46 % af privatbanernes drift. Hos DSB, som ruller på de danske hovedstrækninger, er det først i 1935 med indførelsen af lyntog, at motorkraften er kraftig nok. Efter besættelsen betyder manglende nyudvikling hos danske togproducenter, at motortog købes i udlandet, og i 1960’erne betyder det, at alt motormateriale til danske jernbaner købes i udlandet. Den første elektrificerede jernbanestrækning åbner i 1984, men det er langsom udvikling mod elektrificering, som tager fart i 1990’erne og stadig er i gang. En udvikling, hvor damplokomotiver afløses af tog med forbrændingsmotorer, som så igen i dag giver plads på skinnerne til batteritog.
Flot jubilæumsbog, med mange datidige fotos, som kronologisk fortæller om udviklingen af motortog i Danmark. Bogen har mange tekniske detaljer, og beskriver mange togmodeller.
I Der kommer flere tog kan man læse om togdrift i perioden fra 1970 til 1990.