Som titlen antyder har Kiharu Nakamura været geisha, og i denne selvbiografi beskriver hun sit liv. De japanske geishaer har altid været omgivet af en vis mystik, og da Kiharu en dag blev beskyldt for at det at have været geisha er det samme som at have været prostitueret, besluttede hun sig til at fortælle sin historie. Hun blev født i begyndelsen af 1900-tallet, og i 1933 debuterede hun som geisha, et erhverv hun udøvede frem til 1944 og igen et par år efter krigen. Geishaernes opgave er at sørge for gæsternes velbefindende, og på den tid var de alle højt uddannede inden for sang, musik, retorik, japansk kultur og konversation. Kiharu var meget dygtig til sit arbejde, og hun blev meget efterspurgt. I bogens 2. del fortæller hun om den vanskelige tid efter 2. verdenskrig, hvor hun blandt andet oplevede at blive interneret. Efterhånden fik hun det vanskeligt med det hun kalder det japanske snæversyn og den ondskabsfulde facon, og i 1956 rejste hun til USA, og den sidste del af bogen handler om hendes oplevelser der. Bogen er skrevet i årene 1983-87, og jeg må ærligt talt sige, at jeg ikke forstår, hvorfor den bliver oversat til dansk nu. Jeg synes det kunne være spændende at få et indblik i denne del af den japanske kultur, men Kiharu er, som hun selv nævner det, ikke forfatter. Bogen består af opremsninger, der bliver nævnt en bunke navne, og hun fortæller løst og fast og temmelig rodet om forskellige hændelser, så alt i alt synes jeg, det forbliver temmelig uinteressant.