Introduktion til Agambens indflydelsesrige og kontroversielle politiske filosofi, målrettet akademikere, studerende og filosofisk tænkende.
Agamben (f. 1942) er professor i filosofi, filolog og en kontroversiel politisk filosof med stor indflydelse. Hans tænkning er inspireret af bl.a. Heidegger, Benjamin, Nietzsche, Aristoteles og Derrida. For Agamben hænger sprog, litteratur, metafysik, politik og etik nøje sammen, og for ham er politik, stat og ret det samme. Hans projekt Homo Sacer udspringer af en figur fra romersk ret, der betegner en retsløs person, der må dræbes men ikke ofres, og som for A. betegner det "nøgne liv". Denne står i modsætning til statens opfattelse af liv som borger og juridisk entitet. Det er især A.'s udfoldede tanker og forskning i suverænitetsproblematikken, dvs. liv vs. statsmagt, Geulen her introducerer os for. Introduktionen er ikke let tilgængelig, ikke mindst fordi A. ikke følger konventionelle videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser.
A. har udgivet 3 af 4 planlagte bind i sit Homo Sacer Projekt, hvoraf 2 er udkommet på dansk: Undtagelsestilstand, 2009, og Homo Sacer, 2012. Sprogets sakramente : en arkæologi for eden 2012, er en indgang til hele projektet.
Agamben er en kontroversiel, politisk filosof, som ikke tilhører en bestemt filosofisk skole, og hvis intellektuelle kontekst er exceptionelt heterogen. Geulen giver her en svært tilgængelig introduktion til hans tænkning, og især til Homo Sacer-projektet.