Den demokratiske udfordring
INDHOLD:
Forslag, undersøgelser og andragender.
Ombudsmanden.
Budgetbeføjelser.
Folketinget i forhold til regeringen i Rådet.
Det forberedende arbejde i regeringen.
Folketinget i forhold til regeringen.
Europa og parlamentarismen.
Forfatningskampen og systemskiftet - justia i politikkens tjenenste, af.
Jens Peter Christensen.
Indledning.
Forfatningskampen og provisorierne.
Kravet om parlamentarisme.
Kongens og den juridiske sagkundskabs svar.
Estrup-regeringens første provisoriske finanslov.
Provisiorietiden 1885-1894.
Juraens og juristernes rolle.
Juristerne i den politiske kamp.
Mistilliden til Rigsretten.
Domstolenes stilling til provisorierne.
Var de provisoriske finanslove grundlovsstridige?
Den norske Rigsret som parlamentarisk murbrækker.
Rigsretten og lotteriet.
Forliget i 1894 - politisk vilje mere end juridisk form.
På vej mod Systemskiftet.
Systemskiftet 1901.
Parlamentarismen konsolideres.
1915-grundloven og derefter.
Juristerne og parlamentarismen.
Ude af provisorietidens skygge.
Litteratur.
Parlamentarismens ministre og deres embedsmænd, af Jørgen Grønnegård.
Christensen.
En hændelse fra det virkelige liv.
Parlamentarisme og ministerstyre.
Hvem bestemmer?
Mandariner og ministre.
Strategi og konflikt.
Nye tider, nye skikke?
Parlamentarismen og den professionelle embedsstand.
Folketingsudvalgenes kontrol med regering og ministre, af Erik Damgaard.
Udgangspunkt og begreber.
Parlamentarisk kontrol.
Parlamentariske kontrolformer.
Parlamentarisk kontrol i sal og udvalg.
Kontrol via folketingssalen.
Kontrol via udvalgene.
Spørgere og spørgemotiver.
Udvalgenes rolle.
Udvalgenes medlemmer.
Udvalgene som magtfaktorer?
Udvalgene som arenaer?
Konklusion og diskussion.
Folketinget og udenrigspolitikken, af Jørgen Albæk Jensen.
De formelle rammer - grundlovens bestemmelser om udenrigspolitikken.
Parlamentarisk indflydelse på udenrigspolitikken i praksis efter 1901.
Generelle synspunkter.
Perioden fra parlamentarismens gennemslag til oprettelsen af.
Udenrigspolitisk Nævn (1901-1923).
Perioden fra oprettelsen af Udenrigspolitisk Nævn til grundlovsrevisionen i.
1953.
Fra grundlovsrevisionen i 1953 til sammenbruddet i den udenrigspolitiske.
enighed i 1982.
Perioden 1982-2001: Udenrigspolitikken som indenrigspolitisk slagmark.
Folketingets indflydelse på udenrigspolitikken - nogle konklusioner.
Udenrigspolitikken og Folketinget i statsretlig sammenhæng.
Afsluttende bemærkninger.
Domstolene som den tredje statsmagt, af Gorm Toftegaard Nielsen.
Magtadskillelse eller magtfordeling.
Magtadskillelseslæren.
Bør domstolene have en retsskabende rolle?
Domstole over for lovgiver.
En forfatningsdomstol.
Den tyske forfatningsdomstol.
Domstolsbegejstringen.
Processuelle problemer.
Den europæiske Menneskerettighedskonvention.
Er Menneskerettighedsdomstolens afgørelser bindende?
Perspektivet.
Den Europæiske Union og parlamentarismen, af Jens Hartig Danielsen.
Parlamentarismens udvikling i Europa.
Parlamentarismen kommer til Danmark.
Baggrunden for Danmarks medlemskab af Den Europæiske Union.
Suverænitetsafgivelse.
Det danske medlemskab af Fællesskaberne.
Den danske parlamentarisme og EU.
Det institutionelle system i Den Europæiske Union.
Rådet.
Kommissionen.
Organisation.
Beføjelse til at lovgive.
Komitologi.
Europa-Parlamentet og Kommissionen.
Europa-Parlamentet.
Godkendelse af Kommissionen.
Mistillidsvotum i forhold til Kommissionen.
Spørgeret.
