Film / fiction / tv-serier

Girls

Sæson 1, disc 1, episodes 1-5


Description


Hannah, der gerne vil være forfatter, er 24 år og har netop fået at vide, at hendes forældre ikke længere vil støtte hende økonomisk. Vi følger Hannah og hendes 3 veninder i Brooklyn, New York, i tiden efter college i kampen for jobs og sex.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 8. Feb. 2013

By

By

Jette Landberg

d. 8. Feb. 2013

For alle piger mellem 15 og 25, og så alle andre kvinder, der givet også vil more sig over de mange kiksede situationer i denne serie, der er slags mere realistisk og mindre glansbilledagtig Sex and the city for unge først i tyverne.

En herlig serie om 4 piger i Brooklyn fra 22-24 år, deres kampe med især jobs og sex, mens de forsøger at finde et ståsted efter college. Hannahs forældre har meddelt, at de stopper med at betale til hende, hun må klare sig selv. Hun er usikker, kikset, og hendes jobforsøg er ubetalelige. Shoshannas største problem er, at hun ikke har haft sex, skønt hun er 22. Marnie er træt af sin alt for søde kæreste, og Jenna er boheme-kusinen fra England. Serien er langt fra et glansbillede, her er ikke mærkevarer og velbetalte jobs. Hannah er overvægtig og ikke heldig med sine forhold. Sex er en vigtig faktor og sjældent særlig vellykket, hvilket giver mange skæve episoder. Lena Durham, der spiller Hannah, har skrevet og instrueret serien og vundet priser for den. 1. sæson kom i 2012 og 2. sæson har netop haft premiere på tv-kanalen HBO.

Hvor Sex and the city, 1998-2004 handlede om selvstændige kvinder i 30'erne med dyrt tøj, får vi her et meget realistisk billede af en gruppe piger i 20'erne, hovedpersonen Hannah er overvægtig og kikset som en yngre udgave af Bridget Jones. Serien henvender sig til en yngre gruppe end Sex and the city.

En befriende morsom og lige på og hårdt skildring af 4 veninders liv i Brooklyn. Den vil blive slugt af unge fra 15 til 25.


Politiken

d. 1. June 2012

By

By

Henrik Palle

d. 1. June 2012


Politiken

d. 26. Jan. 2013

By

By

Sophie Engberg Sonne

d. 26. Jan. 2013