Books / fiction / krimi

Glasnøglen : detektivroman


Description


Krimi. Klassisk krimi, der udspiller i 1930-ernes forbudstid i USA. Senatorens søn findes myrdet, og hans modkandidat til et forestående valg er en oplagt mistænkt. Gambleren Ned Beaumont forsøger at rede de spegede politiske og kriminelle tråde ud.

Reviews (8)


The libraries' assessment

d. 17. Sep. 2015

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 17. Sep. 2015

Krimi af Dashiell Hammett, hvor fundet af liget af en senators søn udløser et drama, der udspiller sig i forbudstiden i 1930'ernes USA. For dig som gerne læser klassiske krimier.

Gambleren Ned Beaumont finder et lig, der viser sig at være liget af den 26-årige Taylor Henry, hvis far er senator. Taylor Henry var også kandidat i et forestående politisk valg. Ned Beaumont er ven med politikeren Paul Madvig, der var Taylor Henrys modkandidat i samme valg. Da Paul Madvig bliver en oplagt mistænkt i mordsagen må Ned Beaumont forsøge at redde sin ven. Dashiell Hammett (1894-1961) er anerkendt som en af krimigenrens mestre og som skaber af detektivromaner, der blev født ud af amerikanske serier skrevet til såkaldte "pulp fiction" magasiner, fx magasinet "The Black Mask".

Det er en stor fornøjelse igen at læse Hammets hårdkogte maskuline prosa. Det er nøgtern realisme på højde med Hemingway, som introducerer den desillusionerede detektiv til verden. Enspænderen, der kun kender verden alt for godt, som indimellem er socialt indigneret, og som kan håndtere såvel kvinder som revolvere på en måde de fleste mænd misunder ham. Hammett holder herregodt!.

Sidste danske udgave er fra 1987. Denne nye uændrede udgave kommer på et nyt forlag. Dashiell Hammett var unik og inspirator for fx Raymond Chandler og hans ikoniske detektiv Phillip Marlowe, og tydelig referenceramme for Dan Turèlls krimier.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Poul Andersen

d. 18. Dec. 2018

I en mindre amerikansk provinsby skal der snart være valg, og Paul Madvig, der i flere år har været byens ubestridte leder, synes sikker på genvalg, men han føler sig truet af sin modkandidaten smågangster, der kontrollerer en række mere eller mindre ulovlige spillebuler. Da der sker et mord i nærheden af Madvigs natklub, synes hans stilling at vakle, men hans ven og førstemand sætteralt ind på at opklare mordet inden valget, eller i det mindste at fjerne mistanken fra Madvig. Det er ikke nogen egentlig krimi, men en politisk thriller og Hammett skildrer skarpt og præcist denlumre atmosfære og uro, der prægede det politiske liv i forbudstidens Amerika, hvor gangstere med penge og vold kunne købe sig til magt og styre et helt samfund. Bogen er flere gange blevetfilmatiseret og vil derfor have et publikum også idag, men det mærkes, at den er skrevet for mere end 50 år siden, og jeg tror derfor ikke, at den vil blive det helt store tilløbsstykke.


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

Dan Heinsen

d. 19. Dec. 2018

Dashiell Hammett anså selv Glasnøglen for at være sin bedste bog, og heri må man give ham ret. Hammetts billede af korruptionen omkring et amerikansk senatorvalg er yderst træffende og afslørende. Den detektiv vi præsenteres for er ikke af den sædvanlige slags, men ligefrem en antihelt, en lurvet person, der uden nogen særlig ædel grund sætter sig for at opklare et mord, der er begået i forbindelse med valget. Bogen hører til blandt genrens allerbedste og skal anbefales.


Jyllands-posten

d. 11. Jan. 2019

By

By

Lars Ole Sauerberg

d. 11. Jan. 2019


Information

d. 31. Aug. 1988

By

By

tok

d. 31. Aug. 1988


Land & folk

d. 14. June 1988

By

By

Kurt Dahl

d. 14. June 1988


Berlingske tidende

d. 21. Aug. 1967

By

By

Tage La Cour

d. 21. Aug. 1967