I 1992 nedsatte FN og Unesco "Verdenskommissionen for Kultur og Udvikling". Denne kommission barslede i 1995 med rapporten Global diversity, der nu foreligger på dansk under titlen Global etik. Den engelske titel er mere dækkende, da det netop er mangfoldigheden og pluralismen, der går igen som det mest typiske og også fornemste kendetegn ved vores moderne kultur. Den danske udgave er forsynet med undertitlen Kulturens Brundtland-rapport, men den kan ikke forventes at få nær så vidtrækkende betydning i fremtiden som den epokegørende miljørapport. Tolerance er et nøgleord i rapporten, - overfor børn, kvinder, etniske minoriteter, kulturelle mindretal osv. Grundindstillingen er naturligvis, at alle mennesker er født lige, uafhængigt af klasse, køn, race, samfund eller generation. Etnicitet udløser kun voldelige konflikter, når den mobiliseres og manipuleres til det. Endemålet for den globale etik er et samfund, hvor autoritet ikke er autoritær, frihed ikke tages som en selvfølge og forpligtelser er mere end smertelige begrænsninger. Smukke ord og masser at velment teori, men substans? Ikke i nævneværdig grad. Jeg tvivler på, at Global etik bliver bibelen i fremtidens pluralistiske kulturpolitik. Men den skal naturligvis være repræsenteret i bibliotekerne.