Bøger / faglitteratur / jubilæumsskrifter

Godt på vej : kollektiv trafik på Fyn i 100 år


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. okt. 2011

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 25. okt. 2011

Mest for fynske lokal- og trafikhistorisk interesserede.

For 100 år siden kørte de første sporvogne gennem Odense. Denne jubilæumsbog er primært centreret om det kollektive rutebilnet og samler og fortæller om disse og den øvrige fynske 100-årige trafikhistorie. I 1952 forsvandt sporvognene og i løbet af 1960'erne også næsten alle privatbanerne. Så den kollektive trafik på Fyn i dag er stort set ensbetydende med busdrift. Rutebilerne blev først drevet af private vognmænd og så overtaget af DSB, siden Combus og i 2007 Arriva. Bogen, som er kronologisk opbygget og skrevet af arkivarer fra Historiens Hus i Odense, sammenholder med samfundsudviklingen og fortæller fx, hvordan der 1981 kom en amtslig samling af rutebildriften. Bybusserne i Odense og andre byer kom først med efter kommunalreformen, hvor FynBus 2007 blev trafikselskab for det meste af den kollektive trafik. Det sidste afsnit er helliget udgiveren FynBus' udvikling de første 4 år. Fremstillingen kan stedvist virke lidt tør og faktamættet, men er også fint krydret med gode lokal- og personhistoriske erindringsglimt, episoder og fine ill. i form af fotos af busser, lokaliteter og personer.

Bogen supplerer 3 ældre bøger fra Sporvejshistorisk Selskab om sporveje og bybusser i Odense. Der findes ellers intet samlet om emnet.

En udmærket og faglig velfunderet trafikhistorisk udgivelse, som i fakta, erindringer og en indbydende fotografisk billedside samler trådene i bus- og sporvejshistorien i den kollektive trafik på Fyn i 100 år.


Fynske årbøger

2012

af

af

Jørgen Burchart

2012



Informationer og udgaver