Der er tale om en revideret oversættelse af 1974-udgaven af bogen, der udkom i 1915. Prag, og især den gamle jødiske ghetto i byen, er den stemningsfulde og eksotiske ramme i bogen, derspiller på en vekslen mellem drøm og virkelighed, med en bevidst sætten læseren i tvivl om hvem (og hvad?) hovedpersonen, jeg-fortælleren egentlig er. Gennem dennes mere eller mindre okkulteoplevelser, blandet op med hans filosofiske samtaler, baseret på en (mere eller mindre) autentisk jødisk mysticisme, følger læseren hovedpersonens liv gennem et år engang i 1800-tallets Prag. Deter en temmelig (bevidst!) snørklet handling holdt i et ditto sprog, begge dele karakteristiske for denne type romaner fra perioden (den jævnaldrende Conan Doyle har noget af det). Det er ikke enmonster-gyser a la Frankenstein, trods titlen. Selvom bogen (og især bagsideteksten) refererer til tarot-kortene, bruges disse kun til at skabe den tilstræbte, mystisk-okkulte atmosfære, d.v.s. atder ikke er lagt en skjultvejledning for esoteriske læsere og tarot-læggere i bogen.