Roman om en drengs opvækst, håb og drømme, mens Kenya kæmper for selvstændighed. For alle med interesse for kolonialisme, Afrika og dannelseshistorier.
Bogen foregår i Kenya i 1950'erne, hvor stigende utilfredshed med det britiske koloniherredømme får oprøret til at ulme og selvstændighedstrangen til at vokse. Vi følger Njoroge, der som yngste søn i en en fattig familie, får lov at gå i skole. Han drømmer store drømme om, hvordan han en dag i kraft af sin uddannelse skal befri sit land og sine landsmænd. Uroen vokser, og den britiske gengældelse bliver stadig mere hårdhændet og tilfældig. Familier bliver ødelagt, fremtiden falder fra hinanden og Njoroge bliver smerteligt klar over, at det ikke er nok at drømme om en bedre morgendag. Ngugi wa Thiong'o er en af de store forfattere fra Kenya. "Græd ikke, barn" var i 1964 den første roman på engelsk af en østafrikansk forfatter.
Det er en god og vigtig bog fra en vigtig og i Danmark lidt overset forfatter. Emnerne er stadig lige relevante, og det samme er "det andet" perspektiv på europæisk historie og kultur. Historien både fanger og holder, men sproget fordrer en vedholdende læser. Bogen er relevant for både gymnasieelever, læsekredse og alle med interesse for kolonialisme, postkolonialisme, Kenya, racisme, undertrykkelse osv.
Thiong'os erindringer, Drømme i krigens tidTid til opbrud nordpå, beskriver samme periode. Tid til opbrud nordpå af sudanesiske Tayeb Salih ligner megetThiong'os erindringer, Drømme i krigens tid, beskriver samme periode. af sudanesiske Tayeb Salih ligner meget.