For studerende, undervisere og studiekredse, der vil arbejde med den religiøse dimension i Karen Blixens forfatterskab.
Karen Blixen erklærede sig som ikke-kristen men troede på Gud. Paradoksalt, siger Jørgen Stormgaard, og ud fra det analyserer han fire Blixen-fortællinger: Babettes Gæstebud, 1952, "Alkmene" og "Peter og Rosa" fra Vinter-Eventyr, 1942, samt "Aben" fra Syv fantastiske Fortællinger, 1934. Han slutter med et afsnit om de stærke kvinder i Blixens familie (mor, moster, mormor) og deres forhold til religion. Han konkluderer, at Blixen gennem hele sit liv kæmpede mod en snærende, dogmatisk fortolkning af kristendommen til fordel for et langt mere rummeligt gudsbegreb. Stormgaard (f. 1958) er gymnasielærer, foredragsholder og Blixen-kender. Han har tidligere skrevet Blixen og Bjørnvig : pagten der blev brudt, 2005.
Der er skrevet en del om det religiøse i Karen Blixens forfatterskab, især af Johannes Rosendahl. Af nyere har vi bl.a. Bjerrings Karen Blixen - ansigt til ansigt med Gud, 1987 (med gudinden Venus som centralt tema). Mere generelt anvendelige er Pahuus' Karen Blixens livsfilosofi, 1995, og Brundbjergs Kvinden, kætteren, kunstneren Karen Blixen, 1986.
Velskrevne, grundige, veldokumenterede analyser af fire Blixen-tekster, som sammen med biografiske afsnit redegør for forfatterens forhold til kristendom og Gud. Relativt smal bog, men interessant for alle, der beskæftiger sig med forfatterskabets religiøse dimension.