Books / fiction for children / humor

Gustav Legesygs lillesøster


Description


Billedbog. Gustav får en lillsøster og så får hans far og mor travlt. Gustav er nemlig rigtig god til at finde på ting, som han kan bruge sin lillesøster til.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 14. Feb. 2001

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 14. Feb. 2001

Den foretagsomme Gustav fra Gustav legesyg 2000 har fået en lillesøster og det går ikke stille af sig. Godt nok laver hun ikke ret meget i starten - udover i bleen - men det varer ikke længe, før hun glimrende kan indgå i Gustavs vilde lege. Ond dronning i ridderlegen, f.eks. Hun er også udmærket som skraldespand for væmmelig spinatmad og da Gustav vil lege tryllekunster, lykkes det ham at trylle hende helt over til naboen. Om aftenen nyder de udmattede forældre synet af to fredeligt sovende børn. Godt de ikke ved, hvad Gustav drømmer. Det er en meget morsom og sød billedbog, hvor tekst og billeder fint følges ad. Gustav har en vis lighed med den slemme Steen fra Steen & Stoffer og der sker ikke så lidt på de skægge og detaljerige illustrationer. Teksten er enkel og fungerer godt til oplæsning, og for os voksne er det specielt morsomt, at Gustav egentlig tit misforstår sine forældre. Han tror bl.a., at det er fordi, han er dygtig til at trylle, at hans forældre falder i søvn, inden forestillingen er færdig. Udover at vi altid kan bruge bøger om hverdagssituationer, er det også dejligt med en bog om søskende, som for en gangs skyld ikke handler om jalousi. Velegnet til oplæsning og billedkik fra ca. 3 år.


The libraries' assessment

d. 14. Feb. 2001

By

By

Vibeke Axelsen (skole)

d. 14. Feb. 2001

Der er fart over feltet i denne morsomme og kærlige billedbog for børn fra 3 år. Gustav, som man også kan læse om i Gustav legesyg, er så dejlig en dreng, at hans far og mor beslutter sig til at få et barn til. Det bliver til en fortryllende lillesøster, som alle er meget glade for. De taler endda om, at de må huske på ikke at glemme Gustav, men det kan Gustav da ikke forstå. Hvordan skulle man kunne glemme ham? Sådan! Men der er meget at se til med en lillesøster, så Gustav beslutter sig til at hjælpe mor og far med at finde ud af, hvad en sådan kan bruges til. Det kommer der mange sjove og varme situationer ud af. Illustrationerne er livlige og humoristiske, og de lægger sig tæt op ad det i teksten, der antyder en børnefamilies fortravlede hverdag. Til tider er det ren panik. Tegningerne er fyldt med detaljer, som børn med sikkerhed vil elske at dykke ned i og finde frem. Bogens slutning er helt skøn Børnene ligger om aftenen efter en hektisk dag fredeligt i deres seng, forældrene slapper endelig af, men de ved selvfølgelig heller ikke, hvad Gustav pønser på!.


Jyllands-posten

d. 1. Mar. 2001

By

By

Mogens Jepsen

d. 1. Mar. 2001


Børn & bøger

Årg. 54, nr. 3 (2001)

By

By

Kirsten Aggerholm

Årg. 54, nr. 3 (2001)



Information and editions