Gyldne tider

Det 4. bind af Erik Nørgårds erindringer. Hvor de første bind fortalte om barndommen i Ålborg og de unge år på en skrantende provinspresse, er vi nu nået til København. Bind 3 sluttede med ansættelsen på Information i 1952, og det er hans 11 år på denne avis, Gyldne tider handler om. 50'erne var slet ikke så kedelige, og Information var det i hvert fald ikke. Bladet var i d'herrer Outze, Seidenfaden og Ove Martins tid en turbulent udklækningsanstalt for nogle af periodens bedste journalister. Dette bind handler mere om aviser og mindre om Nørgård, end de forrige. Den myreflittige journalist fortæller her om sit arbejde med dækningen af retsstoffet, retsopgøret efter besættelsen i et nyt lys, om "spekulation i sanselighed" og meget mere. Nogle af hans reportager fra denne tid var både epokegørende og dagsordensættende. Bogen er et interessant og indsigtsfuldt portræt af de personer, der befolkede redaktionen i Store Kongensgade: Ribjerg, Thorkild Hansen, Blædel, Ejvind Larsen og mange flere. Velskrevet, veloplagt og skrevet med den distance, som tiden giver til stoffet, f. eks. omkring Nørgårds interessante rejse til DDR og de fristelser, som systemet hér satte foran godtroende danske delegationer.

Read the full assessment

I perioden 1995-1999 udkom journalisten Erik Nørgaards erindringsserie Det skæve hus i 5 bind. Her genudgives bind 4 med en ny undertitel: "I skyggen af Outze og Seidenfaden". Bogen dækker Erik Nørgaards erindringer fra 1950'erne, hvor han var ansat på Dagbladet Information. Selvom bagsiden lover en både revideret og udvidet udgave, er der kun tale om meget små nærmest kosmetiske ændringer. Selv billedmaterialet er fuldstændig det samme som i 1. udgaven, men i et dårligere tryk. Erik Nørgaard er en blændende fortæller, og udover at være dansk avishistorie giver bogen et glimrende indblik i datidens København. 1. udgaven udkom i 1998. Den har ikke ligefrem været et tilløbsstykke på mit bibliotek.

Read the full assessment